Tidligere AaB-spiller og Norrköping rykker op i Allsvenskan
Tim Prica og IFK Norrköping har tirsdag sikret sig oprykning til den bedste svenske række.

Nu er det en kendsgerning.
IFK Norrköping, der råder over den tidligere AaB-spiller Tim Prica, er tilbage i Allsvenskan efter en enkelt sæson i Sveriges næstbedste række.
Oprykningen kom i hus tirsdag aften, hvor Norrköping ydmygede GIF Sundsvall med 4-0.
Med fire spillerunder tilbage af den svenske sæson kan Pricas mandskab dermed ikke længere indhentes i toppen.
Prica, der har leveret syv mål i 24 kampe for klubben, fik de sidste ti minutter på banen.

IFK Norrköping er dog ikke sikre på at vinde den svenske Superettan endnu, da Falkenbergs FF befinder sig på andenpladsen med ti point færre.
Med 12 point at spille for skal det dog gå meget galt, hvis Norrköping ikke skal ende som mestre i den næsbedste svenske række.
24-årige Prica kom til IFK Norrköping fra AaB i 2024.














