Stramt kampprogram: AGF-profil må lægge egoet til side Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Stramt kampprogram: AGF-profil må lægge egoet til side

Et tætpakket kampprogram venter AGF, men Frederik Tingager ved, hvordan han skal forholde sig.

Frederik Tingager
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

📍Campo på Ceres Park Vejlby

Frederik Tingager var mandag aften tilbage i startopstillingen for AGF.

Den høje stopper fik sin første startplads siden CL-kvalifikationskampen på hjemmebane mod Sabah FK, hvor han måtte forlade banen med en skade.

Og selvom Tingager, der i øvrigt scorede i 3-0-sejren over Sønderjyske, var glad for igen at spille 90 minutter, ved han også godt, hvad den kommende tid forlænger af ham.

De danske mestre går nemlig et tætpakket kampprogram i møde.

Over de næste 26 dage skal de spille intet mindre end otte kampe, og den næste kamp venter allerede torsdag aften, når AGF tager hul på deres Conference League-kampagne ude mod belgiske Gent.

Derfor er det ifølge den tilbagevendte profil vigtigt, at han lytter til kroppen og ikke overbelaster den mere en højst nødvendigt.

- Der kommer mange kampe. Man må lægge egoet lidt til side og tage de kampe, man kan få også bidrage i dem, fortæller Frederik Tingager til Campo og flere medier efter mandagens sejr over Sønderjyske.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Flirter med AGF-fanfavorit: Altid plads til gode mennesker
Frederik Tingager
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Tingager understreger i samme ombæring, at hans skadeshistorik gennem de seneste år har været frustrerende, og derfor er ambitionen for resten af sæsonen også klar.

- Jeg har desværre været for meget skadet gennem det sidste halvandet års tid, men det er en del af gamet.

- Jeg har arbejdet stenhårdt for at komme tilbage igen, og nu er målet at holde mig skadesfri resten af sæsonen, også handler om at være fornuftig i de kommende beslutninger, siger Frederik Tingager efter sejren over Sønderjyske.

AGF's næste opgave er på torsdag, hvor de forsvarende danske mestre møder belgiske Gent.

Læs mere om AGF her:

Jakob Poulsen: AGF’s finjusterede våben bliver afgørende

Mest læste

Notifications

Notifikationer