Tullberg om FCM-debutant: Han løser det fremragende
FC Midtjylland er hårdt ramt på skader i øjeblikket. Det gav plads til nye ansigter i startopstillingen.

Andreas Maxsø spillede sin sidste turneringskamp den 15. maj, da han dengang tørnede ud for Kalba i de Forenede Arabiske Emirater.
Det lå derfor heller ikke i kortene, at den tidligere Brøndby-stopper skulle være med fra start for FC Midtjylland i topbraget mod FC København søndag aften.
Mike Tullberg har dog været tvunget til at gå dybt i truppen på grund af Ulvenes lange skadeliste, hvor særligt bagkæden har været hårdt ramt.
Det gav en startplads til Maxsø i bagkæden, og selvom han ikke har spillet en officiel kamp siden maj, så havde FCM-bossen ro i maven ved valget af den rutinerede stopper.
- Den følelse jeg fik, da han trænede med, allerede da han kom ind for nogle uger siden, gjorde mig tryg i, at han skulle spille, lød det fra Tullberg til Campo og den øvrige presse efter kampen.

Det Tullberg har set fra den 32-årige midtstopper, siden han ankom til Heden, har imponeret ham, og i søndagens kamp noterede cheftræneren sig også, at den nye mand fik tæmmet, hvad han efter eget udsagn kalder Superligaens bedste angriber.
- Han har set solid ud på træningsbanen og i træningskampene, men jeg vidste ikke, om han kunne holde halvfems minutter, og så synes jeg, at han står over for en af Superligaens bedste angribere, Cornelius, når er klar, det er der ingen tvivl om. Det synes jeg, at han løser fremragende, fortalte Mike Tullberg.
Andreas Maxsø stod uden klub, da kontrakten med Kalba udløb i september. Der var flere bejlere om den erfarne forsvarsspiller. Det kan du læse mere om her:

FC København
FC Midtjylland
Mike Tullberg












