Transferspil om Maxsø: Havde muligheder Fotos: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix og Ron Chenoy-Imagn Images

Transferspil om Maxsø: Havde muligheder

Der var andre bejlere til Andreas Maxsø undervejs i den periode som kontraktfri, der altså endte i denne uge med en aftale i FC Midtjylland.

Andreas Maxsø Kristian Bak
Fotos: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix og Ron Chenoy-Imagn Images

Hvordan finder man en ny klub som kontraktfri, erfaren midtstopper?

Det skulle Andreas Maxsø finde ud af i løbet af sommeren og september i kølvandet på en kort kontrakt til Kalba i De Forenede Arabiske Emirater.

Der var rygter om Brøndby IF, hvilket spillede sammen med et længere træningsophold i klubben, og det opstod der også omkring Strømsgodset, da Maxsø efterfølgende trænede med den norske klub.

Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

I løbet af sommeren gik der også andre rygter på markedet om forsvarsspilleren, og uden at noget var tæt på, var det ikke sådan, at FC Midtjylland var den første og eneste mulighed, Andreas Maxsø havde for at spille professionel fodbold, selv om flere af mulighederne lå i sommer og ikke så meget her i slut-september, hvor det endte med en kort FCM-kontrakt.

- Det bliver begrænset, hvor meget der er til sidst, når man trækker den så længe, som jeg gjorde. Det var ikke fordi, der ikke var noget, det skulle bare være det rigtige. Og så kom FC Midtjylland ud af det blå, og det føltes rigtigt. Derfor skrev jeg under her, siger Andreas Maxsø.

Fra BIF til SIF: Mikkelsen mærker særligt én forskel

Glad for FCM-aftale

Der har for nylig været transferdeadline i De Forenede Arabiske Emirater, hvilket ikke i sig selv havde forhindret Maxsø i at vende tilbage til en klub i landet som kontraktfri, men også satte en naturlig frist for klubber til at få strikket trupper sammen.

Foto: Ron Chenoy-Imagn Images

Og der har været muligheder rundt omkring for Maxsø, siden han spillede sidste turneringskamp for Kalba 15. maj.

- Der har været nogle snakke, og jeg valgte egentlig også at have is i maven. Hvis man havde fulgt muligheden helt til dørs, havde der nok været noget. Men jeg valgte at have is i maven, det skulle være det helt rette, siger Andreas Maxsø.

Nu kommer forsvarsspilleren til at spille med i toppen af Superligaen, og det glæder han sig sig til på en tre måneders kontrakt, klubben, som Campo skrev tidligere på ugen, kan være åben for at fortsætte i 2027, hvis omstændighederne er de rigtige.

- Det er en fed mulighed, og der er nogle skader her. Jeg skal byde mig til til træning og vise mig frem i de minutter, jeg kommer til at få. Så tænker jeg ikke så meget over, hvad der sker om tre måneder, siger Andreas Maxsø.

- Jeg kommer ikke til at udelukke noget. Hvis det går rigtig godt, vil det kun være en del af det, siger Maxsø om muligheden for at fortsætte i FCM i 2027.

Andreas Maxsø har tidligere i karrieren spillet fem sæsoner for FC Nordsjælland og 3½ for Brøndby IF i Superligaen.

Maxsø-aftale udstråler stor desperation

Mest læste

Notifications

Notifikationer