Superligaens niveau og kvalitet overraskede profil Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Superligaens niveau og kvalitet overraskede profil

Intensitet i den danske liga kom bag på Silkeborgs Pedro Ganchas.

Pedro Ganchas jubler efter en Silkeborg-sejr
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Pedro Ganchas skiftede det nordlige Portugal ud med Silkeborg i sommeren 2024.

Her blev den nu 26-årige forsvarsspiller solgt fra Paços de Ferreira, hvor han havde skiftet til fra Benficas andethold.

Siden er det blevet til 75 kampe for den midtjyske klub. I et interview med det portugisiske medie Zerozero.pt fortæller Ganchas, at niveauet og intensiteten i Superligaen kom bag på ham.

- Helt ærligt, så overraskede ligaens konkurrenceniveau mig meget. Jeg havde ikke forventet så høj intensitet og så højt et teknisk niveau, som jeg oplevede. Det er helt klart en liga med mange rigtig dygtige spillere. 

Derfor tog det også lidt tid at vænne sig til den danske liga for den portugisiske forsvarsspiller.

Pedro Ganchas jubler efter en Silkeborg-sejr
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

- Intensiteten i kampene er meget høj, og holdene spiller altid meget åbent. Derfor føler jeg, at det var en tilvænning, der skulle til, men det var positivt i forhold til mine forventninger.

Det har imidlertid ikke kun været ligaen, der krævede tilvænning for Silkeborg-profilen.

Det har også været svært at flytte til et helt anderledes land.

- Det sværeste havde nok at gøre med klimaet og maden, som selvfølgelig er meget anderledes end i Portugal og det, vi er vant til. Men det er ting, man med tiden vænner sig til og lærer at håndtere.

Pedro Ganchas har ikke fået spilletid i Silkeborgs seneste fire kampe.

Det hænger ifølge ham selv sammen med det, der skete i sommerens transfervindue:

Åbner op om mislykket Superliga-salg: Det skabte gnidninger

Mest læste

Notifications

Notifikationer