Kæk FCM-profil: Han har overhovedet ikke ændret sig Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Kæk FCM-profil: Han har overhovedet ikke ændret sig

FCM-profilen har et indgående kendskab til sin træner.

Kjell Wätjen i kamp mod AGF.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Den store genforening på Heden.

Mike Tullberg og Kjell Wätjen er sammen igen i FC Midtjylland, efter de to har tilbragt meget tid sammen på Borussia Dortmunds U19-hold.

Her var Tullberg nemlig træner for Wätjen, før træneren først smuttede til MCH Arena i september 2025, før den unge tyske midtbanespiller fulgte trop i sommerens transfervindue.

Man siger, at forandring fryder, men spørger man Kjell Wätjen, så har Mike Tullberg slet ikke ændret sig.

- Det er gode gamle Tullberg. Han har overhovedet ikke ændret sig. Han kan skabe en ild i holdet. Han får os til at presse os selv hver dag, og jeg elsker hans spillestil med meget pres.

- Jeg lærer noget nyt hver dag. Alle vil gerne hjælpe mig, og det er en stor lettelse, for det hjælper mig med at være den, jeg er, fortæller Kjell Wätjen til Viaplay.

Kjell Wätjen har et stort kendskab til Mike Tullberg, da den 40-årige dansker er den træner, han har spillet allerflest kampe under med 55 optrædener, hvor den nu 20-årige tysker har bidraget med 16 scoringer og 13 oplæg.

Ligeledes er det tidligere Dortmund-talent nummer 11 på listen over spillere med flest optrædener under Tullbergs ledelse.

Mike Tullberg har kontrakt med FCM frem til sommeren 2029, mens Wätjen har en aftale, der løber frem til sommeren 2031.

“Kriger uden lige” – Tullberg storroser nyindkøb

Mest læste

Notifications

Notifikationer