Premier League-klub sætter sig selv til salg Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Premier League-klub sætter sig selv til salg

Evertons ejere ønsker at sælge deres andel af klubben.

Barry fejrer en scoring med Everton-fans
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Everton kan være på vej mod et ejerskifte.

Premier League-klubben har officielt meddelt, at den amerikanske ejergruppe The Friedkin Group undersøger nye investeringsmuligheder – herunder muligheden for at sælge deres ejerandel i klubben.

Det fremgår af en udmelding fra klubben, der kommer fredag formiddag.

The Friedkin Group overtog Everton i december 2024, hvor klubben befandt sig i en økonomisk vanskelig situation.

Ifølge ejergruppen var den første opgave at skabe økonomisk stabilitet og sikre færdiggørelsen af klubbens nye stadion.

Nu mener amerikanerne, at fundamentet er på plads, og at tiden er inde til at se på klubbens næste kapitel.

Barry fejrer en scoring med Everton-fans
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Ejergruppen understreger samtidig, at den fortsat vil støtte Everton og arbejde for sportslig succes, mens processen står på.

På banen har Everton fået en fornuftig start på Premier League-sæsonen.

Klubben ligger aktuelt nummer syv efter fem kampe, hvor det er blevet til to sejre og tre uafgjorte. Det giver ni point - samme pointtotal som bysbørnene fra Liverpool FC på sjettepladsen.

På vej væk? – Interesse får Luis Binks til at smile

Mest læste

Notifications

Notifikationer