Fremgang for Infantino: Største udfordrer trækker sig
Gianni Infantinos største udfordre til FIFA-præsident-posten ser ikke ud til at stille op til valget alligevel.

Til marts 2027 er der valg om præsidentsædet i FIFA.
Mange fodboldfans håber på at se den kontroversielle Gianni Infantino væltet af pinden, men den siddende præsident fik torsdag lidt af et rygstød.
Victor Montagliani, der af mange blev set som Infantinos primære udfordrer, står nemlig nu til alligevel ikke at stille op som præsidentkandidat, men i stedet forblive i sin stilling som leder for CONCACAF, fodboldforbundet for Nordamerika, Mellemamerika og Caribien. Det melder flere medier, heriblandt BBC og The Guardian.
Gianni Infantino står derfor i skrivende stund uden nogen oplagt udfordrer, mens jagten på en modkandidat fortsætter
Infantino har været FIFA-præsident i siden 2016, og schweizeren går nu efter sin fjerde periode på posten.

Indtil videre er den eneste præsenterede kandidat den tidligere Tottenham-forsvarer Ramon Vega, der dog ikke ses som en seriøs kandidat til at true Infantino.
Det forventes at UEFA, CONCACAF og AFC i fællesskab finder en ny kandidat til posten inden deadline den 18 november.














