Sabler chefen ned i København: Han er nøgen! Foto: Dylan Martinez/REUTERS

Sabler chefen ned i København: Han er nøgen!

Der er meget hårde ord til fodboldverdenens mest magtfulde chef på et møde i København.

Foto: Dylan Martinez/REUTERS

Europas fodboldbosser mødes lige nu i København til European Football Clubs' kongres.

Og der hårde ord fra talerstolen til en af verdens mest magtfulde figurer.

Det er UEFA's præsident Aleksandar Ceferin, der netop har holdt tale.

Og uden at sige FIFA-præsident Gianni Infantinos navn ligeud, er det FIFA-chefen, Ceferin skyder med verbalt skarpt efter oven på et VM og forsøg på at sælge slutrunden til investorer.

Campo har set talen, hvor Ceferin bestemt ikke holder igen.

- Det er en stor glæde at være i landet, der vandt EM 1992, siger Aleksandar Ceferin.

- Når jeg nu er her i København, kan jeg dårligt undgå at nævne HC Andersen. For næsten to hundrede år siden skrev han Kejserens Nye Klæder. Vi kender alle historien. En kejser bliver overbevist om, at han har fantastisk tøj på, tøj han får at vide, at kun de dumme eller uværdige ikke kan se.

- Hans hof går med på den, indtil et barn siger det, alle kan se. Kejseren er nøgen.

Foto: Dylan Martinez/REUTERS

Sigter efter Infantino

Og det er FIFA-chefen og hans særdeles kontroversielle beslutninger om at forsøge at sælge FIFA-turneringer og få genvalg til præsidentvalget næste marts, Ceferin langer ud efter.

- Fodbold har hørt nogle meget bekvemme ord for nylig. Udvikling, demokratisering, konsultation, ord, der reelt bruges til at beskrive det modsatte. At sælge en del af fodboldens fremtid bliver ikke til udvikling, bare fordi du siger, det er udvikling.

- At præsentere nationale forbund for noget, der allerede er besluttet, er ikke demokrati, selv om du kalder det for demokrati. Uanset hvor stor checken er. Og hemmeligheder bliver ikke til åbenhed og diskussioner, bare fordi du siger det.

- Forestil dig, at en af jeres chefer i hemmelighed forhandlede om og solgte jeres klubs kronjuveler. Uden du vidste det, uden bestyrelsen vidste det. Spillerne vidste det ikke, fansene vidste det ikke. Og når du finder ud af det, er handlen næsten i hus. Hvad ville din bestyrelse så gøre?

Foto: Steven Bisig/REUTERS

- Forestil dig, den samme person opretter en kåring til en politiker, hvorefter politikeren så tager sin telefon, ringer op og gør, at reglerne ikke gælder længere. Hvor mange gange skulle det ske i jeres klub, før nok er nok, siger Ceferin med direkte henvisning til, hvordan Infantinos FIFA tilsyneladende gav efter for pres fra Donald Trump og fritog Folarin Balogun for karantæne mod Belgien trods rødt kort kampen inden mod Bosnien.

UEFA og forbundene i Mellem- og Nordamerika samt Asien har erklæret, man vil af med Infantino senest til FIFA's præsidentvalg til marts.

DBU kræver ham fyret: 100.000 fans underskriver klage

Mest læste

Notifications

Notifikationer