FCN-stjerne blev skurk: Jeg er bare et menneske
Justin Janssen var en meget skuffet herre, efter FCN’s nullert mod OB.

Intet kunne skille FC Nordsjælland og OB ad fredag aften.
Det skulle da lige have været ét enkelt mål, som Justin Janssen fik en oplagt chance for at sætte i kassen.
Den unge FC Nordsjælland-stjerne påtog sig nemlig ansvaret for det straffespark, hjemmeholdet fik tildelt efter 53 minutters spil, men sparket var for svagt, og det erkender hovedpersonen fuldstændigt.
- Jeg ærgrer mig mest over mig selv. Det var mildest talt ad helvedes til sparket, og det var ikke godt nok. Når alt kommer til alt, så er jeg bare et menneske, der laver fejl, så det handler bare om at komme videre.
- Lige nu er det tungt, især når vi ikke får tre point. Men jeg kan godt lægge det bag mig, og vi har allerede en kamp på torsdag, som også er super vigtig, så det er det, der sker, og det handler bare om at komme videre, fortæller Justin Janssen til TV 2 Sport.

Kort forinden kampen blev det offentliggjort, at Justin Janssen er kåret som månedens unge spiller for september.
Det er anden måned i træk, at FCN-kometen tager den pris, efter at han også tog hæderen for august.

FC Nordsjælland
OB












