Dansk klub henter ung ivoriansk midtbanespiller
Vendsyssel FF har skrevet under med 18-årige ivoriansk midtbanespiller.

Roma Wilfried Seahet skal fremover tørne ud i Danmark.
Vendsyssel FF har netop offentliggjort, at klubben har skrevet under med den 18-årige midtbanespiller.
De har hentet ham i FC Mouna d'Akoupé i Elfenbenskysten, hvor ivorianeren ifølge klubben er blevet scoutet gennem et stærkt netværk. Roma Wilfried Seahet får trøjenummer fem.
Han kan både spille som 6'er, 8'er og 10'er oplyser klubben. Han bliver beskrevet som en dynamisk spiller, der er atletisk, stærk og hurtig.
Samtidig er han robust i sit spil og dygtig med bolden, skriver de.

- Roma er en ung spiller, som vi ser et rigtig stort potentiale i. Han har nogle spændende fysiske kvaliteter med sin fart, styrke og atletiske formåen, men samtidig er han også dygtig med bolden og kan dække flere positioner på midtbanen.
- Vi har allerede set ham i træning, og han har givet os et rigtig positivt indtryk, siger sportschef Jens Hammer Sørensen.
- Samtidig er det vigtigt, at vi giver ham den nødvendige tid. Han er kun 18 år og kommer fra Elfenbenskysten til en helt ny hverdag i den anden ende af verden.
- Det har vi fuld forståelse for, og vores opgave bliver at skabe nogle gode rammer omkring ham, så han kan falde godt til både på og uden for banen, siger sportschefen.
Klubben skriver, at han har skrevet under på en langvarig aftale.
Vendsyssel mødte AGF under landsholdspausen:

Danmark
Vendsyssel FF












