Trods kedelige kurser: Schmeichel drømmer om trænerkarriere Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Trods kedelige kurser: Schmeichel drømmer om trænerkarriere

Den tidligere landsholdsmålmand satser på en fremtid som træner, selvom vejen dertil ikke begejstrer ham.

Kasper Schmeichel for Celtic
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

En lang og mindeværdig karriere som aktiv spiller stoppede denne sommer.

En skulderskade ødelagde størstedelen af foråret og betød, at Kasper Schmeichel reelt spillede sin sidste kamp som professionel tilbage i februar måned.

Men selvom den tidligere topmålmand har lagt handskerne på hylden, betyder det formentligt ikke et endegyldigt farvel til fodbolden.

Tidligere på måneden fortalte Schmeichel i et interview med Viaplay, at han er startet på et træner- og sportschefkursus.

Tirsdag eftermiddag var han på talerstolen ved generalforsamlingen i European Football Clubs, der i disse dage afholdes i København.

Her uddybede han ambitionerne for fremtiden.

- Jeg vil gerne være manager – altså fodboldtræner eller noget højere. Ilden brænder stadig meget stærkt, fortalte Schmeichel ifølge The Sun.

Kasper Schmeichel for Celtic
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Kurserne, som den 39-årige eks-spiller i øjeblikket tager, er dog ikke noget, der begejstrer ham synderligt.

- Jeg nyder ikke rigtig at tage trænerkurserne, men man er nødt til at få dem. Når jeg er på banen - hvad enten det er som træner eller når jeg hjælper unge spillere på vej frem - så får jeg dog glæde ud af det, forklarede han.

I sin aktive karriere nåede Kasper Schmeichel blandt andet at repræsentere Manchester City, Leicester, Nice, Anderlecht og senest Celtic.

Han spillede desuden 120 kampe for det danske landshold.

Succestræner solgt fra Superligaen: Jeg kommer tilbage

Mest læste

Notifications

Notifikationer