Skidt nyt for dansker: Serie A-klub forhandler med De Gea Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Skidt nyt for dansker: Serie A-klub forhandler med De Gea

David de Gea er en populær herre i Fiorentina.

David de Gea i målet for Fiorentina.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

David de Gea stod en vaskeægte brandkamp forud for den igangværende landskampspause.

Med flere stor redninger tilskrives han i høj grad æren for, at Fiorentina formåede at spille 1-1 hjemme mod Napoli.

Det ene point har givet en smule ro på bagsmækken efter en ellers dårlig start i Serie A-klubben, der indtager 17. pladsen med bare fire point i fem kampe.

David de Gea i målet for Fiorentina.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Ifølge Corriere dello Sport, så bebrejder man dog ikke den 35-årige spanier det mindste for, at det ikke er blevet til flere point i sæsonens indledning.

Tværtimod.

Derfor vil Fiorentina ifølge mediet også gerne sætte sig ned og kigge aftalen igennem med De Gea.

Den strækker sig lige nu til sommeren 2028, men man spår ham altså en tilpas stor rolle til, at klubben gerne vil føje ekstra tid til aftalen.

Det er næppe rar læsning for danske Oliver Christensen, der skiftede til Fiorentina fra Hertha Berlin tilbage i 2023.

Den 27-årige keeper står nemlig bag David de Gea i køen til spilletid og har selv en aftale frem til 2028 med italienerne.

Han har indtil videre ikke fået et eneste spilleminut i denne sæson, mens det er blevet til beskedne 14 kampe for Fiorentina siden skiftet for over tre år siden. Han har været udlejet ad to omgange undervejs.

Corriere dello Sport skriver, at en ny aftale med De Gea ikke haster for Fiorentina, men at det nu er på tegnebrættet.

Mest læste

Notifications

Notifikationer