Medie: Barca vil ikke lytte til Bayerns bud – endnu Foto: Marcelo Del Pozo/REUTERS

Medie: Barca vil ikke lytte til Bayerns bud – endnu

FC Barcelona er ikke umiddelbart indstillet på at sige farvel til Dani Olmo.

Dani Olmo og Lamine Yamal i færd med at tage et frispark.
Foto: Marcelo Del Pozo/REUTERS

Sky Sports kunne tidligere på ugen berette, at Bayern München pønser på en stor transfer til vinter.

Ifølge mediet har den sydtyske storklub udset sig FC Barcelonas Dani Olmo, næste gang der må handles spillere.

Problemet er bare, at det kræver tre til tango, når det kommer til transfers i fodboldens verden.

Og lige nu vides det endnu ikke, om hverken Dani Olmo eller Barca har tænkt sig at danse med.

Ifølge spanske Sport, så har Bayern München endnu ikke fået etableret kontakt til Dani Olmo.

Den sydtyske storklubs planer ryger i givet fald prompte i vasken, hvis han ikke selv viser interesse for skiftet.

Mediet påpeger dog, at Dani Olmo til trods for gode præstationer ikke er fast mand i startelleveren i Barcelona, og at der derfor er en overvejende stor sandsynlighed for, at han i hvert fald ikke vil afvise et skifte lige med det samme.

Anderledes ser det ud for den catalanske storklub, hvor man er mere end godt tilfreds med offensivspillerens præstationer - også selvom han langt fra starter inde hver gang.

Dani Olmo og Lamine Yamal i færd med at tage et frispark.
Foto: Marcelo Del Pozo/REUTERS

Ifølge Sport er Barca dog bevidst om, at man får svært ved at holde på alle sine spillere, særligt set i lyset af, at man er enormt godt besat i offensiven og på midtbanen. Det var blandt andet derfor, at man tillod sig at vinke farvel til Ferran Torres, der i sommer smuttede til Paris Saint-Germain.

Aktuelt er det dog Alejandro Balde, som man i Barca er åben over for at sælge.

Dermed ikke sagt, at Barcelonas syn på et potentielt salg af Dani Olmo ikke kan ændre sig til vinter, hvis Bayern Münchens interesse - og ikke mindst pengepung - viser sig at være stor nok. Det er dog ikke den spanske storklubs plan lige nu og her, lyder det.

‘AC’-skade kan være værre end først antaget: El Clásico i fare

Mest læste

Notifications

Notifikationer