Dorgus skade er allerede nået til England
Der fokuseres på endnu en nedtur for Manchester United.

Mens Danmark fortsat er i fuld færd med sin kamp mod Wales, har Manchester United fået sig endnu en hovedpine.
Efter en halv times spil måtte Patrick Dorgu nemlig forlade banen med en skade.
Den nyhed er nu også nået til England.
Blandt andre The Standard har taget sig tid til at skrive Patrick Dorgu-nyheden ind som en del af Manchester Uniteds skadeskrise.
- Patrick Dorgu er den seneste tilføjelse til listen over skadede Manchester United-spillere, efter han blev tvunget til at forlade banen under Danmarks kamp mod Wales.
- Han haltede direkte ned i tunnellen og blev erstattet af Mohamed Daramy.
- Problemets omfang er endnu ukendt, men Brian Riemer ventes at give en opdatering efter slutfløjt, skriver The Standard.

Mediet remser derefter de øvrige skadesplagede Manchester United-spillere op.
Listen tæller Marcus Rashford, Kobbi Mainoo, Benjamin Sesko, Amad Diallo, Matthijs de Ligt og senest også Bruno Fernandes.
Danmark er tidligt i anden halvleg kommet foran med 1-0.
Danmark
Patrick Dorgu












