– Lidt manisk at være Brøndby-spiller i øjeblikket Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

– Lidt manisk at være Brøndby-spiller i øjeblikket

Mads Frøkjær og resten af Brøndby IF er nede i en dyb bølgedal.

Mads Frøkjær sidder ned.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Højt at flyve, dybt at falde.

Brøndby IF kunne for lidt under en måned siden fejre, at man havde vundet fire kampe i rap, da Silkeborg IF blev nedlagt den 24. august.

Søndag er situationen en helt anden.

Hjemme på Brøndby Stadion blev det til et 0-1-nederlag mod ærkerivalen FC København, så Brøndby nu har tabt fire kampe i streg.

Brøndby-profilen Mads Frøkjær fortæller kort efter slutfløjt til Viaplay, at den gode start efterfulgt af en nu dårlig periode er svær at navigere i.

- Det er jo sådan lidt manisk at være Brøndby-spiller for tiden. Fire sejre, og så nu fire nederlag på stribe.

- Vi skal have stabiliseret skibet, ellers dræber vi os selv. Resultaterne har ikke været gode nok, og det er, hvad det er, siger Mads Frøkjær.

Mads Frøkjær sidder ned.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Brøndby kigger ligesom resten af Superliga-klubberne nu ind i en landskampspause af flere ugers varighed.

- Man vil jo gerne rette op på et nederlag. Det har vi villet gøre tre uger i streg, men ikke formået. Så måske er det meget fint, at vi nu kan få lov til at lægge lidt afstand til det hele, siger den tydeligt slukørede Brøndby-profil.

Brøndby indtager nu femtepladsen i Superligaen, mens FC København går ind til landskampspausen som suveræn etter med fem point ned til FC Midtjylland.

Redningsmanden Cornelius! Er FCK guld-favorit?

Mest læste

Notifications

Notifikationer