Redningsmanden Cornelius! Er FCK guld-favorit?
Det endte 0-1 til FC København på Brøndby Stadion søndag. Her er Campos konklusion.

📍 Campo på Brøndby Stadion
FC København fortsætter den ubesejrede stime i Superligaen og udbygger føringen ned til FC Midtjylland.
Søndag eftermiddag sejrede Løverne mod ærkerivalen Brøndby IF med 0-1.
Andreas Cornelius, der fik de sidste 20 minutter på banen, blev matchvinder for gæsterne med kampens enlige mål.
Læs Campos Konklusion fra opgøret her:
Højdepunktet
Den er lidt gratis, når der er tale om et derby - den største kamp i dansk fodbold - men det sydede i den grad på Brøndby Stadion søndag eftermiddag.
Det var en kulisse, der var et Københavner-derby værdigt.
Og det er lige præcis derfor, at et derby skal byde på fans fra begge fanbaser. Der er bare en imponerende tænding(!).
Hold op, hvor var der smæk på.
Med mere end halvanden time til kickoff var Sydsiden nærmest allerede fyldt til bristepunktet, og da Brøndby-spillerne på vanlig vis indtog Brøndby Stadion til tonerne af 'Jump', kogede det på tribunerne.
Nedturen
Der skal trænes hovedstød i FC København - altså, lige bortset fra Andreas Cornelius.
I første halvleg kom FCK nemlig frem til intet mindre end fire store hovedstødschancer - men hverken af mulighederne fik netmaskerne til at blafre. Den fornødne skarphed manglede ganske enkelt.
FCK kunne have gået til pause foran med både et og to mål.
Først var det Mads Emil Madsen, der blev fundet overraskende fri inde i feltet - og unge Viktor Dadason stod tilmed lige bag ham og fik ligeledes en masse plads. Madsens hovedstød blev dog ikke et farligt et af slagsen.
Få minutter senere var det førnævnte Dadason, der fik godt med plads inde i feltet, men historien gentog sig.
Robert ville også lege med, og han formåede modsat sine to kollegaer at ramme inden for målrammen. Brasilianernes forsøg blev dog reddet af den ene stolpe.
FCK pumpede bolden ind i feltet med stor succes, men bolden ville ikke ind.
Det ville den til gengæld i anden halvleg, hvor nyligt indskiftede Andreas Cornelius - netop med hovedet - pandede bolden ind og blev matchvinder for FCK.
Han timede løbet perfekt og brugte hovedet - bogstaveligt talt.
Artiklen fortsætter billedet

Og ifølge Superstats er det faktisk første gang nogensinde, at Cornelius scorer imod Brøndby i Superligaen. 21 forsøg skulle han bruge.
Overraskelsen
Viktor Dadason har alt, hvad der skal til, for at blive en rigtig god fodboldspiller en dag.
Knægten er blot 18 år gammel og har allerede 38 kampe med 12 scoringer til følge for FC Københavns førstehold - og havde en bøvlet sæsonstart grundet skadet.
Søndag viste han dog, at han er et stykke fra at være FC Københavns sikre førstevalg på toppen.
Til tider virkede det som om, at det unge talent ikke var på bølgelængde med sine holdkammerater, og i anden halvleg kom det særligt til udtryk, da en kæmpe chance løb ud i sandet.
Bolden blev, som mange gange før i kampen, lagt ind i feltet til Dadason og Robert. Den islandske angriber trykkede af, men hvis han havde ladet den gå til Robert, var det med stor, stor, stor sandsynlighed endt med et føringsmål.
Dadason har vist prøver på sit store talent og har tidligere scoret mod ingen ringere end FC Barcelona, men søndag eftermiddag var en kamp til glemmebogen.
Dadason blev pillet ud 20 minutter før tid.
Det holder Campo øje med
Nu venter en lang landsholdspause - tre uger for at være præcis.
Flere FC Københavnere skal på landsholdstjeneste, men en af dem, der ikke skal, er selvsagt Rodrigo Huescas, der har været skadet i snart et år.
Den mexicanske back har været alvorlig skadet, men det lysner for Huescas, der er tilbage på træningsbanen på 10'eren.
Men hvor langt er han fra at gøre comeback? Er det for tidligt at komme i betragtning til opgøret mod FC Midtjylland den 11. oktober? Det bliver spændende at følge.
Campo har givet sit bud på det ultimative derby-hold:

FC København
Brøndby IF












