Superliga-stjerne på landsholdet? Se Solbakkens svar Foto: Dylan Martinez/REUTERS

Superliga-stjerne på landsholdet? Se Solbakkens svar

Ståle Solbakkens Norge har et væld af profiler. Campo har talt med landstræneren om FCK-profilen Mohamed Elyounoussi i forholdet til Norges landshold.

Foto: Dylan Martinez/REUTERS

Det er ikke nemt at komme på et landshold, der ramte VM-kvartfinalen for ganske nylig.

Og især i offensiven har Norge og landstræner Ståle Solbakken fremragende at spillere at vælge mellem.

Det gik ud over Brasilien ved VM, og på en mere uheldig dag for England havde det også kostet Thomas Tuchels landshold et exit mod Norge i kvartfinalen.

Det er da også det, der gør det til en svær opgave for Superliga-spillere at komme på Norges landshold for tiden.

Foto: Dylan Martinez/REUTERS

Stærke konkurrenter

Campo har talt med Norges landstræner Ståle Solbakken forud for næste uges kamp i Oslo mellem Norge og Danmark, og mens Solbakken har stor fidus til nordmændene i Superligaen, en turnering Solbakken af indlysende årsager kender godt, er det også bare svært at komme på Norges landshold for tiden, eksempelvis for FCK's ellers så velspillende Mohamed Elyounoussi.

- 'Mo' [Mohamed Elyounoussi] spiller som 10'er i FCK, hvor han har en ret fri rolle. Nogle gange har han spillet lidt til højre, nogle gange lidt til venstre. Han gør nogle ting for FCK, som jeg måske har nogle andre til på Norges landshold, der spiller på et endnu højere niveau til daglig, siger Ståle Solbakken til Campo.

- Han får lov at vandre på banen og tage nogle chancer i sit spil, hvor det er ok, han begår fejl. Det passer godt til stilen i FCK, hvor han også er den store stjerne.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

- Hvis han skal kæmpe sig til en plads hos mig, på bliver det nok på venstre kant. Og der har vi Nusa og Schjelderup, så det er en hård konkurrence for ham, siger Ståle Solbakken.

Mohamed Elyounoussi har spillet for FC København siden 2023 og har i sine perioder uden skader og fysisk efterslæb været en af Superligaens bedste spillere.

Elyounoussi har spillet 55 landskampe for Norge, de fleste af dem da han spillede for Basel, Southampton og Celtic.

Inden Danmark-brag: Ståle forbigår FCK-duo og AGF-stjerne

Mest læste

Notifications

Notifikationer