Nej til flerklubejerskab! AGF-fans truer med tomme pladser Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Nej til flerklubejerskab! AGF-fans truer med tomme pladser

AGF-direktør Jacob Nielsen ville ikke afvise at AGF kunne blive del af et flerklubejerskab, nu svarer fansene igen.

AGF-fans
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

AGF er ikke som de andre.

Det proklameres stolt i og omkring Aarhus-klubben, hvis fans ofte har været vokale i deres kritik af flerklubejerskaber.

Derfor var det ikke ukontroversielt, da klubdirektør Jacob Nielsen udtalte i Viaplay-programmet 'Superligaens Topchefer', at AGF kunne blive tvunget ned af den vej i fremtiden.

Nu har fangrupperingen Samletforaarhus, der er en fællesbetegnelse for de stemningsskabende AGF-fans, svaret igen i en lang udmelding på deres Instagram-side.

- AGF kan blive presset og fristet, ligesom konkurrenterne kan opnå økonomiske og sportslige fordele. Men ingen kan tvinge klubbens ledelse til at opgive AGF's selvstændighed. Det vil altid være et valg, skriver Samletforaarhus på Instagram.

- Hvis vores værdier kun gælder, så længe de ikke koster os en mulig konkurrence fordel, er de ikke længere værdier. SÅ er de blot markedsføring.

Artiklen fortsætter efter billedet.

AGF-fans
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

- Sportslig fremgang har kun værdi, hvis det fortsat er vores egen klub, der opnår den. Hvis vi skal ændre det grundlæggende ved AGF for at vinde, er det ikke længere AGF's sejr. Så er det forretningsmodellens sejr.

Artiklen fortsætter efter reklamen.

Truer med at smutte

Samletforaarhus er klare i spyttet. Bliver AGF del af et flerklubejerskab, er de ikke længere at finde på tribunerne.

- Vores loyalitet et til AGF som en selvstændig og lokalt forankret klub. Vælger en kommende ledelse at gøre AGF til en brik i et flerklubejerskab, vælger den samtidig det aktive fanmiljø fra. Så bliver vores pladser tomme og vores stemmer tavse.

- Det vil ikke være os der har forladt AGF. Det vil være klubbens ledelse, der har forladt det, AGF er.

Opslaget slutter med det ultimative krav fra AGF-fansene om, at ledelsen helt skal begrave tankerne om et AGF ude af egen hænder.

- Derfor forventer vi ikke flere forbehold om, hvad klubben måske kan blive "tvunget" til. Vi forventer en klar og ubetinget afvisning fra direktør, ledelse og bestyrelse.

Se hele opslaget her:

AGF-boss afviser ikke flerklubsejerskab

Mest læste

Notifications

Notifikationer