AGF-boss afviser ikke flerklubsejerskab Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF-boss afviser ikke flerklubsejerskab

Jacob Nielsen mener, at AGF i fremtiden kan blive tvunget til at tage del i udviklingen.

Jacob Nielsen på lægterne under en AGF-kamp.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Flerklubsejerskaber fylder meget i topfodbold anno 2026. Også i Danmark.

Faktisk er over halvdelen af Superligaens klubber i mere eller mindre grad involveret i flerklubsejerskab.

Det gælder blandt andet topklubberne FC Midtjylland, FC København, FC Nordsjælland og Brøndby IF.

Men ikke sidste års mesterskabsvinder, AGF.

Stor modvilje - men så alligevel

I Aarhus-klubben stritter konceptet da også imod alt det, man står for og gerne vil med fodbold.

Det fortæller AGF-direktør Jacob Nielsen i Viaplay-programmet 'Superligaens Topchefer':

- Det burde forbydes. Jeg ved godt, det måske ikke er moderne at have den holdning, men det taler imod mange ting, siger han og nævner "hele fodboldens kultur".

Jacob Nielsen på lægterne under en AGF-kamp.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Med det sagt, så kan AGF-bossen dog sagtens forstå fordelene ved flerklubsejerskab.

Også i en sådan grad, at AGF på sigt kan ende med også at være en del af et flerklubsejerskab.

- Jeg ser det som en nødvendighed, hvis man vil talentudvikle. Der skal sælges mange spillere, for hele tiden at være med, så jeg kan også godt se dilemmaet for dansk fodbold.

- Hvis vi skal præstere internationalt, så er vi som udviklingsliga jo nødt til at kunne sælge spillerne. Så jeg siger ikke, at AGF ikke skal ned ad den vej på et tidspunkt. Det kan vi blive tvunget til, selvom det ikke er det, vi ønsker, siger Jacob Nielsen til Viaplay.

Han roser efterfølgende FCK-direktør Jacob Lauesen og FC Midtjylland-direktør Claus Steinlein for at have fået en konkurrencemæssig fordel i deres respektive klubber i form af samarbejdet med henholdsvis Rosengård i Sverige og Mafra i Portugal.

AGF-komet beæret over landsholdspåstand

Mest læste

Notifications

Notifikationer