Målfarlig FCM-angriber: Føler mig godt tilpas Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Målfarlig FCM-angriber: Føler mig godt tilpas

Friday Etim har været i glimrende form for FC Midtjylland i denne sæson.

Friday Etim i aktion for FC Midtjylland i en kamp i denne sæson
Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland er fortsat ubesejret i indeværende Superliga-sæson.

Klubbens nigerianske angriber, Friday Etim, har været i forrygende form for midtjyderne. I de seneste fem kampe er det blevet til tre mål og to oplæg.

Til klubbens egen hjemmeside fortæller den 24-årige angriber, at han føler sig rigtig godt tilpas i klubben, og at han synes, holdet står et rigtig godt sted i øjeblikket.

- Jeg føler, at jeg har fundet mig godt tilrette, og min selvtillid vokser. Jeg vil selvfølgelig stadig gerne blive endnu bedre, så jeg arbejder hårdt hver dag.

- Jeg er i ret god form lige nu. Jeg har været involveret i mål i fem kampe i streg, hvis man tæller målet mod Brøndby med, og sidst jeg husker at have været i så god fodboldform, var da jeg spillede i Vizela på U23.

Artiklen fortsætter efter billedet

Friday Etim i aktion for FC Midtjylland i en kamp i denne sæson
Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Det er ikke helt blevet til målinvolveringer i fem kampe i streg, da Etims mål mod Brøndby blev annulleret grundet offside. FCM vandt alligevel overbevisende med 4-1.

Friday Etim mener også, at holdet står et rigtig godt sted, når man har in mente, at transfervinduet næsten lige er lukket.

- Som hold er vi et rigtig godt sted taget i betragtning, at transfervinduet kun lige er lukket, og holdet er ved at sætte sig. Vi har en masse individuel kvalitet, men vi arbejder også virkelig godt sammen.

- Alle gør alt hvad de kan for hinanden. Vi har sagt farvel til nogle spillere og fået nogle nye ind, men alle træder til og arbejder for hinanden, så det fungerer ret godt for os lige nu, siger han.

Inden landsholdspausen skal FC Midtjylland i aktion en sidste gang. Her venter OB lørdag aften på udebane. Etim er klar over, at det ikke blive en let kamp at vinde.

- Det vil betyde meget for holdet at få et godt resultat forud for landsholdspausen. Det bliver en svær kamp, men jeg tror på, at vi kan tage den gode form med videre og sikre de tre point.

Den nigerianske angriber tror, at det bliver en god kamp, og at han ser frem til opgøret.

Kampen bliver fløjtet i gang lørdag klokken 18.00 på Nature Energy Park i Odense.

FC Midtjyllands tidligere træner, der nu er i OB, glæder sig til lørdagens opgør:

Et år efter FCM-fyring: Jeg glæder mig rent faktisk

Mest læste

Notifications

Notifikationer