2,7 milliarder brugt – ydmygelsen fortsætter Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

2,7 milliarder brugt – ydmygelsen fortsætter

Tottenham har slet ikke fundet melodien i denne sæson.

De Zerbi ved ikke, hvad han skal tænke.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Efter at have kæmpet for overlevelse i Premier League i de to seneste sæsoner, gik Tottenham transfer-amok denne sommer.

366 millioner euro - svarende til 2,7 milliarder danske kroner - blev der brugt.

Men tilsyneladende til ingen verdens nytte.

Lørdag blev det i hvert fald til en sløj omgang og et 2-3-nederlag mod ellers Aston Villa hjemme i egen hule.

Tottenham lugtede kortvarigt blod efter pausen, da man fik udlignet til 1-1.

Scoringen blev dog annulleret for offside i opspillet, og kort efter gjorde Aston Villa det til 0-2, hvorefter det stod klart for enhver, at Tottenham i øjeblikket ikke besidder værktøjerne til et comeback af den kaliber.

Måltavlen antyder ellers, at det nåede at blive tæt, men Tottenham kom bagud med 0-3, inden man i det 86. minut og igen otte minutter inde i tillægstiden fik pyntet på resultat, uden at Aston Villas sejr nåede at komme i fare.

Thomas Frank blev fyret for mindre, end hvad Tottenham præsterer i denne sæson. Fem kampe er blevet til to point og en placering som nummer 18 lige under nedrykningsstregen. Smiler heldet til Fulham og Coventry, ligger Tottenham på sidstepladsen efter spillerunden.

De Zerbi ved ikke, hvad han skal tænke.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Skal der død og pine findes et positivt element i det nordlige London, så fik Tottenham med 2-3-nederlaget scoret sæsonens første mål i Premier League.

Godt nok kunne den første scoring meget vel ligne et selvmål af Matty Cash, men det fjerner trods alt prædikatet som målløs for Tottenham, der er sluttet på 17. pladsen i de seneste to sæsoner og lige nu ikke ligner et hold, der skal mistænkes for at have andre planer end en gentagelse.

Mest læste

Notifications

Notifikationer