Landstræner peger på Brøndby-talent – eks-AGF’er mangler Foto: Brøndby IF

Landstræner peger på Brøndby-talent – eks-AGF’er mangler

Mamadou Jalloh er blevet udtaget til Sierra Leones landshold, der må undvære en skadet Mustapha Bundu.

Mamadou Jalloh for Brøndby
Foto: Brøndby IF

Mens Nations League indledes i det kommende landsholdsvindue, tages der på det afrikanske kontinent hul på Africa Cup of Nations-kvalifikationen.

Sierra Leone står foran to kampe mod henholdsvis Zimbabwe og Ækvatorialguinea, og den nyansatte landstræner Didier Gomes Da Rosa har nu udtaget sin første landsholdstrup.

Brøndby-talentet Mamadou Jalloh, der aktuelt er udlejet til finske VPS, fik tidligere på året landsholdsdebut, og det 19-årige keepertalent er igen udtaget til Sierra Leones landshold.

Den tidligere AGF-stjerne Mustapha Bundu er derimod ikke en del af Sierra Leones trup i denne ombæring.

Den 29-årige raket pådrog sig en baglårsskade i seneste kamp for Hannover 96 og træner derfor i øjeblikket på egen hånd, skriver 2. Bundesliga-klubben på sin hjemmeside.

Mamadou Jalloh for Brøndby
Foto: Brøndby IF

Sierra Leone møder Zimbabwe 24. september, mens Ækvatorialguinea venter fire dage senere.

Jallohs lejeophold i Finland gælder frem til årets udgang.

Campo talte tidligere på året med Jalloh om landsholdsdebuten og Mustapha Bundu:

Brøndby-talent fik landsholdsdebut og AGF-yndling som mentor

Mest læste

Notifications

Notifikationer