Corner fra start? FCK-profiler i spil til derby Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Corner fra start? FCK-profiler i spil til derby

Der var fremgang at spore for FCK ved fredagens træning, den næstsidste før derbyet med Brøndby søndag.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der kommer med noget nær statsgaranti smæk på, når FC København og Brøndby IF på søndag mødes hos sidstnævnte.

Brøndby har tabt tre Superliga-kampe på stribe og var på hårdt arbejde, da man torsdag aften kantede sig forbi Vejle i pokalturneringen på udebane.

Så københavnerne har lidt ekstra forberedelsestid og helt sikkert en bedre formkurve som Superliga-etter, og på træningsbanen fredag var blandt andre Thomas Delaney og Andreas Cornelius på græs, hvilket såmænd også gjaldt Rodrigo Huescas efter mexicanerens meget lange skadespause.

På vej tilbage

Det vil være en overraskelse af de helt store, hvis sidstnævnte er klar allerede nu i stedet for efter landsholdspausen og nogle ugers ekstra træning.

Men en spiller som Andreas Cornelius kunne sagtens være i spil til søndagens storkamp.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

– Det er lidt forskellige forløb, de har haft. Det er timet, så de alle kunne træne med i dag. Der er selvfølgelig nogle, vi har været mere sikre på frem til søndag end andre. Nu kommer vi til at tjekke op på dem, når vi lige har været igennem træningen, siger Bo Svensson efter FCK-træningen til den skrevne presse ifølge Tipsbladet.

Der er landsholdspause med tre uger til næste Superliga-kamp, når søndagens kampe er afviklet.

FCK ligger etter i tabellen efter et sæsonudlæg med en høj træfrate på afslutningerne, mens Brøndby har haft problemer på det seneste og har været til at tale med defensivt de seneste uger.

FCK-boss dybt utilfreds: – Meget, meget forkert

Mest læste

Notifications

Notifikationer