FCK-boss dybt utilfreds: – Meget, meget forkert Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

FCK-boss dybt utilfreds: – Meget, meget forkert

FCK-direktør Jacob Lauesen forstår ikke beslutningen om, at det skal være slut med at have hjemmebane i pokalfinalen.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det er slut med at spille pokalfinale i Parken, hvis FC København når den sidste og afgørende kamp.

Det er konsekvensen af en beslutning i Divisionsforeningen, der blev præsenteret fredag.

Dermed vil det være slut med kampe som den i maj, hvor FC Midtjylland vandt 1-0 i Parken over FC København i en intens ramme, hvor der var omtrent lige så meget lyd og tæt på lige så mange FCM-fans i Parken, som der var FCK-tilhængere.

Fredag aften spillede FCK i Superligaen hjemme mod AC Horsens, og efter en 2-0-sejr til hjemmeholdet stillede direktør Jacob Lauesen op til den skrevne presse og luftede sin utilfredshed med Divisionsforeningens beslutning.

- Det er meget, meget forkert. Af flere forskellige årsager, siger Jacob Lauesen ifølge Bold.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

- Pokalfinalerne har jo været spillet herinde siden 1955. At FC Københavns fans ikke kan få lov til at spille den enkeltstående største kamp i dansk fodbold her, er set fra vores perspektiv både meget problematisk, men også dumt.

Skal være retfærdigt

Divisionsforeningen vurderer, at det er mere rimeligt at placere pokalfinalen på neutral grund fremover.

- Baggrunden for beslutningen er sportslig retfærdighed og den kendsgerning, at én af præmierne til vinderen af pokalfinalen er en attraktiv vej til de europæiske klubturneringer.

- I praksis betyder det, at der hvert år vil blive valgt et primært stadion til finalen, men at kampen kan blive flyttet til et andet stadion, hvis klubben, der er hjemmehørende på det primært valgte stadion, kommer i finalen, skriver Divisionsforeningen.

Mange fans og klubledere foretrækker at have pokalfinale i København på landets største stadion.

FCK sagde fredag aften farvel til Gabriel Pereira, der er skiftet til Vasco da Gama i Brasilien.

Læs om den handel og konsekvenserne her.

Kæmpe risiko! Hvorfor købte FCK ikke en afløser?

Mest læste

Notifications

Notifikationer