Politiet forbereder sig på FCK-hævn Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Politiet forbereder sig på FCK-hævn

Sydøstjyllands Politi er særligt opmærksomme på Brøndby IF’s pokalopgør efter balladen ved FC København’s kamp.

Brøndby IF-fans
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Der er derby i luften.

Søndag støder Brøndby IF og FC København sammen i Superligaen, men den fjendtlige stemning er allerede til at føle på.

Tirsdag aften måtte FCK's pokalopgør mod Skovshoved nemlig afbrydes, da der blev kastet gule røgbomber ind på banen.

Sydøstjyllands politi har derfor forbedret sig på en mulig hævnaktion fra FCK-fansene, når Brøndby torsdag aften går på på banen til deres pokalkamp i Vejle. Det udtaler vicepolitiinspektør Sidsel Thrane Larsen til Bold.

- Vi følger udviklingen på tværs af landet, fordi vi ved, at de (FCK- og Brøndby-tilhængere, red.) kan have interesse i at genere hinanden eller skabe ekstra øget opmærksomhed forud for et derby.

- Lige umiddelbart kan jeg sige, at vi har en indsats i morgen, som vi mener kan stå mål med de oplysninger, vi har på nuværende tidspunkt, udtaler Sidsel Thrane Larsen til Bold.

Brøndby IF-fans
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Vicepolitiinspektøren bekræfter også, at politiet har været i dialog med de involverede klubber og fangrupperinger op til kampen mellem Brøndby og Vejle Boldklub.

Kampen fløjtes i gang på Vejle Stadion klokken 18.30.

Efter gule røgbomber: To personer udsat for vold

Mest læste

Notifications

Notifikationer