Efter gule røgbomber: To personer udsat for vold
Frustrationerne fik frit løb da gule røgbomber afbrød FCK’s pokalkamp mod Skovshoved tirsdag aften.

Tirsdagens pokalkamp mellem Skovshoved og FC København kastede mere end blot fodboldspil på banen af sig.
Midtvejs i anden halvleg blev gule røgbomber kastet på banen, og Politiet jagtede efterfølgende tre mænd.
Men ugerningerne stoppede ikke der.

I den efterfølgende tumult blev to andre personer, der befandt sig uden for stadion, udsat for vold, og den ene forurettede fik frataget sin telefon.
Det fortæller Københavns Politi i et skriftligt svar til Campo.
Politiet oplyser desuden, at begge voldssager er under efterforskning, ligesom hændelsen med røgbomberne undersøges nærmere.
Der er fortsat ikke foretaget anholdelser i nogle af sagerne.
Ledende politiinspektør Peter Dahl udtaler i forbindelse med hændelserne:
- Vi planlægger altid vores indsatser grundigt ud fra de oplysninger, vi har om de enkelte arrangementer og begivenheder.
- Af operative hensyn går vi ikke i detaljer om vores indsats, men jeg kan oplyse, at vi i går (tirsdag, red.) både var til stede med betjente på stadion samt patruljer, der løbende førte tilsyn i området.
- I forbindelse med hændelsen under kampen sendte vi yderligere mandskab, som blev i området for at skabe tryghed.

Brøndby IF
FC København












