OB-stjernefrø retter blikket mod Holland kort efter ankomst
Et purungt talent fra OB sætter næste sommer kursen mod hollandsk fodbold.

Han er blot 15 år og har kun været i klubben ganske kort tid.
Men allerede næste sommer kan han være på vej videre fra OB, selvom hans aftale med fynboerne løber til 2028.
Malte Musenene Christensen har nemlig imponreret stort i Odense siden skiftet fra AC Horsens, og det vækker interesse i fodboldeuropa.
Ifølge Sport Fyn har det unge talent nemlig lavet en forhåndsaftale med OB, der gør, at han kan forlade fynboerne allerede næste sommer til fordel for hollandske AZ Alkmaar.
Aftalen indebærer, at Malte Musenene Christensen kan tage til Holland for at vise prøver på talentet og mærke efter, om udlandet er noget for ham i denne omgang.

For nuværende er han dog en del af OB's U17-mandskab, og klubbens akademichef, Tonny Hermansen, forventer sig store ting af det unge stjerneskud.
- Jeg har store forventninger til ham. Det er jo en spiller, mange har været interesseret i, så vi er jo glade for, at han synes, at OB er det rigtige for ham. Så jeg ser frem til at følge en spiller, der kan være med til at løfte niveauet og bidrage til det ønske, vi har om at have kompetitive trupper, hvor der er kamp om pladserne, fortæller akademichefen i et interview med Fyens Stiftstidende.
En tidligere OB-profil har nu fundet ny arbejdsgiver. Læs mere her:

AZ Alkmaar
OB












