Dropper Superligaen trods tilbud: Skriver med ny klub Foto: Robert Wengler/Scanpix 2026

Dropper Superligaen trods tilbud: Skriver med ny klub

Han tog fra OB i sommer, selv om fynboerne gerne ville forlænge. Nu har han en ny klub linet op.

Foto: Robert Wengler/Scanpix 2026

Han var en spiller, der voksede i statur i takt med, tiden gik i Odense.

Da det kom frem, at OB ikke kunne forlænge med den hollandske forsvarsspiller, gik der vedholdende rygter om interesse fra andre Superliga-klubber.

Men Owusu tog fra Danmark trods interessen, og nu, over tre måneder efter sidste arbejdsdag i OB, er backen meget tæt på en ny klub.

Ifølge Ghanasoccernet er backen, der har ghanesiske rødder, enig med israelske Bnei Sakhnin om en etårig kontrakt.

Kun et lægetjek og de sidste formalia mangler, før skiftet går i hus.

Foto: Robert Wengler/Scanpix 2026

Det israelske transfervindue er åbent indtil onsdag i denne uge, og i denne transferperiode er Edward Chilufya fra FC Midtjylland rykket til samme liga, i forwardens tilfælde til Hapoel Jerusalem på leje.

Som kontraktfri er Owusu dog fri til at skrive kontrakt, når han og eventuel ny arbejdsgiver ønsker det, da kontraktfrie spillere sluppet i eller før lukningen af det aktuelle lands transfervindue frit kan skifte, hvornår det skal være.

Owusu er registreret for 93 kampe for OB fra sommeren 2023 til afskeden i maj.

Værsgo’, Superliga-bosser: Her er 15 gratis profiler

Mest læste

Notifications

Notifikationer