Blandt kæmpeprofiler: Patrick Pentz vraget
Det er nogle markante navne, Brøndbys målmand er havnet på uønsket liste med.

Han har siddet ved med det sjove bord i de seneste 35 kampe.
Ikke siden siden septemeber 2023 har Patrick Pentz måttet se sig vraget på det østrigske landshold, men det er Brøndby-målmanden blevet denne gang.
Den 29-årige østriger, der var med Østrig til VM, er én af flere profiler, som den østrigske landstræner Ralf Rangnick frem mod Nations League-kampene senere på måneden har givet en kedelig besked.
Rangnick har til kampene mod Israel, Kosovo, Irland og Kosovo igen udtaget i alt fire målmænd, hvoraf Werder Bremens Alexander Schlager med 30 landskampe er den eneste, der har spillet mere end én landskamp.
LASK's Lukas Jungwirth og Red Bulls Salzburgs Christian Zawieschitzky står begge foran en potentiel debut, mens Viktoria Plzens Florian Wiegele har én landskamp på cv'et.

Selvom han altså næppe bliver en del af truppen i denne omgang, så er Patrick Pentz én af i alt tre målmænd på den 16 mand store standby-liste, som Rangnick også udpeget.
Alligevel kan det dog være et kedelig vink med en vognstang for Patrick Pentz, at tommelen denne gang er blevet vendt ned, og det skyldes ikke mindst den kommentar, landstræneren efter udtagelsen er kommet med.
- Vi vil forsøge at spille de kommende kampe godt, men vi vil også allerede tænke på EM og på, hvilke spillere der kan hjælpe os på længere sigt, lyder det fra landstræner Ralf Rangnick.
Patrick Pentz er langt fra det eneste prominente navn, der efter VM ikke er blevet udtaget.
Marcel Sabitzer tager netopo nu en landsholdspause, Christoph Baumgartner er skadet, mens anfører David Alaba, der fortsat er klubløs, heller ikke er udtaget.
Det er Marko Arnautovic heller ikke, men det er fordi, Østrigs alltime topscorer er stoppet for Das Team.
Patrick Pentz debuterede for Østrig i marts 2022, og siden da er det blevet til i alt 18 landskampe.
Den tidligere Brøndby-angriber, Michael Gregoritsch ER til gengæld en del af den østrigske klub:
Østrigs trup til Nations League:
Lukas Jungwirth (MM), Alexander Schlager (MM), Florian Wiegele (MM), Christian Zawieschitzky (MM), David Affengruber, Felix Bacher, Kevin Danso, Marco Friedl, Philipp Lienhart, Phillipp Mwene, Stefan Posch, Alexander Prass, Nikolas Veratschnig, Maximilian Wöber, Carney Chukwuemeka, Konrad Laimer, Christoph Lang, Vasilije Markovic, Xaver Schlager, Romano Schmid, Nicolas Seiwald, Paul Wanner, Patrick Wimmer, Junior Adamu, Michael Gregoritsch, Marco Grüll, Sasa Kalajdzic
Mandag aften starter Pentz selvsagt inde for Brøndby i udekampen mod FC Midtjylland, og det er en kamp, han er klar til:

Brøndby IF
FC Midtjylland












