Hattrick-dansker udbygger målstimen i Kroatien
Emil Frederiksen var på pletten tre gange søndag eftermiddag.

Syv kampe, syv kasser.
Det er status for Emil Frederiksen efter en fornem sæsonindledning i Kroatien.
Angriberen med fortid i Sønderjyske, Rosenborg og AC Horsens har for alvor fundet målformen efter at han sidste sommer skiftede til NK Istra 1961.
Søndag eftermiddag blev han atter helt for sin kroatiske arbejdsgiver, da han nettede tre gange i 3-2-sejren over NK Rudes.
Med de kampafgørende scoringer og hattricket i hus placerer danskeren sig som delt topscorer i den bedste kroatiske række, HNL, og han har derudover leveret to assists i indeværende sæson.

26-årige Emil Frederiksen har kontrakt med NK Istra 1961 til 2028.
Frederiksens tidligere arbejdsgiver fik søndag eftermiddag ét tiltrængt point i Superligaen. Læs mere her:

AC Horsens
Sønderjyske












