Gal eller genial? Arteta har saboteret Arsenal med vilje
Mikel Arteta har forsøgt at forberede sit hold på at løbe ind i problemer.

Arsenal var i ugens løb på opgave i det sydlige Italien.
Her blev Rasmus Højlund og Napoli nedlagt med 0-1 i Champions League-regi.
Opgaven blev dog besværliggjort allerede forud for kampstart, hvor der var udfordringer med flytrafikken.
Det betød, at Arsenal ankom tre timer senere end planlagt.
Den slags kan hurtigt medføre utilfredse spillere og en følelse af kontroltab, men Arsenal-manager Mikel Arteta blev faktisk glad for forsinkelsen.
Han har nemlig forberedt sig på den slags gennem hele opstarten.
- Jeg elsker den slags udfordringer. Jeg har selv forsøgte at skabe dem i pre-season. Så når de rammer, så ved vi, hvordan vi skal håndtere dem allerede, siger han og uddyber den sabotage, har bevidst har arbejdet med:
- Jeg har bare udsat måltider, forsinket vores transport eller taget nye ruter. Vi har gjort mange ting. Vi har også gjort omklædningsrummene varmere og fjernet massagesenge. Det er den slags ting, for vi bliver nødt til at kunne tilpasse os forskellige kontekster. Så det forsøger vi at forvente, så vi er klar på besværlige forhold.
- Når flyet er aflyst eller toget er forsinket, så vil jeg ikke have, at spillerne eller staben går i panik. I stedet har vi to-tre timer ekstra. Kan vi bruge det? spil noget med hinanden, brug tid sammen eller tag en lur, siger Mikel Arteta til Sky Sports.

Hvad Arsenal-spillerne har tænkt af tanker om deres manager, melder historien intet om.
Men Arsenal har fået en flot start på sæsonen med fem sejre ud af fem mulige.

Arsenal












