Ærlig SL-profil: Karrierestop nærmer sig
Peter Ankersen fortæller, at karrieren lakker mod enden.

Peter Ankersen runder senere på måneden 36 år.
Han har haft en flot karriere, hvor det er blevet til fem danske mesterskaber, fire danske pokaltitler, et østrigsk mesterskab og en østrigsk pokaltitel.
330 Superliga-kampe er det blevet til veteranen, der i Danmark har repræsenteret FC København, FC Nordsjælland, Esbjerg fB og Vejle Boldklub.
Det lader dog til, at han har accepteret, at der ikke er mange sæsoner tilbage i den efterhånden aldrende stænger.
Det fortæller Peter Ankersen i et interview med Alt om Furesø, hvor han dog ikke kan svare på, om denne sæson er hans sidste som professionel fodboldspiller.
- Jeg må lade dig være svar skyldig. For mig handler det ikke om et stykke papir, men om, hvordan jeg selv har det.
- Jeg er bevidst om min alder, og at det lakker mod enden, men så længe jeg kan følge med og har det sjovt, har jeg lyst til at være med. Det kan være, at klubben synes, jeg skal blive ved, så må vi se på det, fortæller Peter Ankersen til lokalmediet.
I udlandet har Peter Ankersen repræsenteret Rosenborg BK, RB Salzburg og Genoa. Derudover er det blevet til 27 landskampe, hvor han fik scoret et enkelt mål mod Kazakhstan i 2016.

Tidligere AGF'er viser klassen.

AGF
FC København
FC Nordsjælland
Peter Ankersen












