Ikke i tvivl: Nu får AGF-stjerne sin gyldne mulighed Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Ikke i tvivl: Nu får AGF-stjerne sin gyldne mulighed

AGF-profil står foran en mulighed, han har ventet længe på.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Han har ventet tålmodigt, men nu kan det endelig være Gift Links' tur til at komme på landsholdet det.

Den sydafrikanske Superliga-profil blev noget overraskende forbigået igen og igen af den nu forhenværende landstræner for Bafana Bafana, Hugo Bross.

Han er nu fortid som landstræner for Sydafrika, og det kan blive Gift Links' store mulighed, mener journalist Lorenz Köhler fra iDiski Times.

Journalisten forventer faktisk, at Links, hvis han er skadesfri, er mere eller mindre selvskrevet under den nye landstræner Pitso Mosimane.

- Jeg tror virkelig, at de kan lide ham. Jeg tror, at selvom landsholdet ikke spiller med wing backs, vil der helt sikkert være plads til Links. Jeg har en god fornemmelse af, at han kunne være i den første trup under den nye træner, siger Lorenz Köhler til Campo.

Den sydafrikanske journalist har fulgt Bafana Bafana tæt i flere år, og han kunne da også fornemme, at der var en tvist mellem Hugo Broos og AGF-stjernen.

- Der var helt sikkert nogle problemer for Links med den tidligere landstræner. Han fik chancen i den første VM-kvalifikationskamp, men blev aldrig valgt siden da. Det virkede til, at Broos allerede havde besluttet sig der.

- Jeg synes, det var en smule unfair for Links, for landstræneren besøgte aldrig AGF eller talte med Jakob Poulsen eller sportsdirektøren i klubben. Gift Links har dog aldrig udtalt sig negativt om det. Han har altid været super professionel omkring ikke at blive valgt, siger Lorenz Köhler om Gift Links.

Artiklen fortsætter efter billedet.

AGF-boss afviser pengemangel: Ingen undskyldning
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Senere på måneden skal Sydafrika møde Guinea og Eritrea i kvalifikationen til AFCON.

Links sidder i øjeblikket ude med en skade for AGF og har ikke været i spil i klubbens tre seneste kampe.

Gift Links' beslutning om at blive i AGF blev mødt med både overraskelse og en smule skuffelse i hjemlandet.

Læs hvorfor her:

AGF-stjernes beslutning delte vandene: En smule skuffende

Mest læste

Notifications

Notifikationer