Ungdomsrevolution i Silkeborg: Vi skal selv lave profilerne Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Ungdomsrevolution i Silkeborg: Vi skal selv lave profilerne

Strategi og god timing giver plads til de unge drenge på den store scene i Silkeborg IF.

Unge spillere præger startopstillingen i Silkeborg
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

En gennemsnitsalder på 22 år.

Det var, hvad Silkeborgs startopstillingen kunne byde på, da de søndag eftermiddag spillede 1-1 på JYSK Park mod FC Midtjylland.

Den lave gennemsnitsalder skyldes blandt andet, at klubben fra Søhøjlandet denne sæson har satset stort på flere af klubbens egne talenter samt unge tilføjelser fra andre danske klubber.

Og det er ikke en tilfældig satsning.

Det skyldes derimod strategiske beslutninger og en ambition om, at akademiet skal udmønstre flere spillere på klubbens førstehold.

Det fortæller Silkeborgs talentchef, Peter Christian Hansen, i et interview med Campo.

William Kirk fra Silkeborg
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Nogle gange handler det om timing, en smule held og selvfølgelig dygtighed, og lige nu er vi virkelig begunstiget af, at timingen er god, forklarer talentchefen.

Og netop timing er blevet altafgørende for, at en yngre garde af spillere nu præger startopstillingen i Søhøjlandet.

For selvom Silkeborg har måtte vinke farvel til flere etablerede profiler denne sommer - særligt i offensiven - har det ikke vrimlet med store handler for at erstatte den åbenlyse kvalitet, de har mistet.

Og det er ifølge talentchefen heller ikke en bæredygtig løsning for en klub som Silkeborg IF.

- Vi er ikke en klub, der kan købe etablerede profiler. Dem bliver vi nødt til selv at lave i Silkeborg.

- Vi vil gerne lykkes med de unge spillere, og det kræver, at de får nogle muligheder. Men de skal selvfølgelig også påtage sig et større ansvar, når de spiller, og det synes jeg, de gør.

Aske Andresen fra Silkeborg IF
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Talentchefen understreger vigtigheden af at give de unge spillere muligheden på øverste hylde som en central del af deres udvikling.

- En ungdomskamp kan aldrig levere det, som en Superligakamp kan. Det er et helt andet pres, når man pludselig står på den store scene. Derfor synes vi, at det er vigtigt, at de får muligheden for at mærke niveauet.

I søndagens kamp mod FC Midtjylland var følgende spillere fra Silkeborgs akademi involveret:

Aske Andresen (21 år)
William Løkke (18 år)
Alexander Priesborg (21 år)
William Kirk (19 år)
Malthe Hansen (18 år)
Julius Lorents (20 år)
Kristian Bloch (16 år)
Jens Martin Gammelby (31 år)

En anden ung SIF-spiller, der også allerede har leveret et positivt aftryk i Superligaen, fortæller her om, hvorfor valget faldt på Silkeborg:

Ny SIF-spiller: En af årsagerne til jeg kom hertil

Mest læste

Notifications

Notifikationer