Ny AGF-stjerne: Jeg er klar til at spille igen i morgen Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Ny AGF-stjerne: Jeg er klar til at spille igen i morgen

Lørdag aften fik Callum McCowatt en lille halv time for AGF, men den nye profil hungrer allerede efter flere spilminutter.

Callum McCowatt klar til kamp igen
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Lørdag aften fik Callum McCowatt debut for AGF.

Newzealænderen kom banen midtvejs i anden halvleg til stående ovationer og stor begejstring fra hjemmeholdets fans.

Den nye AGF-profil lagde efter opgøret heller ikke skjul på, at han nød momentet og allerede nu glæder sig til at skulle trække den hvide trøje over hovedet igen.

- Det er sikkert godt, at der er en uge mellem kampene, men for mig, så har jeg kun spillet én gang om ugen, og jeg ville elske at spille igen i morgen.

- Jeg ser virkelig frem til næste uge og få trøjen på igen og komme på banen, fortalte Callum McCowatt til Campo og den resterende presse efter lørdagens kamp mod Silkeborg IF.

Den nye stjerne i Aarhus må dog vente en uges tid, inden han igen kan trække i kamptrøjen. AGF spiller næste kamp i Superligaen den 13. september, når de skal på en vanskelig udebanetur til Right to Dream Park, hvor FC Nordsjælland venter.

Callum McCowatt klar til kamp igen
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Den tidligere Silkeborg-spiller forklarer også, at det var en speciel oplevelse at få AGF-debut netop mod hans tidligere arbejdsgiver.

- Det var mærkeligt. Det var virkelig mærkeligt. Jeg havde vitterligt en Silkeborg-trøje på mandag morgen, og nu spiller jeg for AGF.

- Det er et kæmpe privilegium at spille for AGF, men omvendt var det også en underlig oplevelse.

McCowatts nye cheftræner havde efter lørdagens remis overskud til en kæk bemærkning. Læs mere her:

Kæk AGF-træner laver sjov med manglende angribermål

Mest læste

Notifications

Notifikationer