Sjov detalje i AGF-trup: Venter med de unge Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Sjov detalje i AGF-trup: Venter med de unge

AGF har truppen klar til Conference League – i hvert fald næsten.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Fredag er der kommet trupper til de europæiske klubturneringer, herunder fra de fire danske klubber.

Det er ikke de store overraskelser, der præger billedet, og heller ikke hos mesterholdet AGF, der spiller sit første ligaspil nogensinde.

Men der er dog alligevel en sjov detalje, der har fået en AGF-fan eller to til at spærre øjnene op.

For mens der er plads til de skadede profiler som Kevin Yakob, Nicolai Poulsen og Frederik Tingager, mangler unge profiler som Frederik Emmery, Steven Tchamche, Tomas Kristjansson, Oscar Haugstrup og Luka Callø på holdkortet.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Ikke glemt spillerne

Det ser naturligvis lidt spøjst ud, når de unge, spændende og ikke mindst egenudviklede spillere i FC København, FC Midtjylland og FC Nordsjælland står opført i disse klubbers Europa-trupper.

Det er dog ikke sådan, at AGF-fans eller cheftræner Jakob Poulsen har noget at frygte, når AGF til oktober spiller første Conference League-kamp mod Gent og derefter yderligere fem Europa-kampe frem til december.

For UEFA giver indtil før første kamp til at registrere de unge spillere på B-listen, og det har AGF altså valgt at vente med.

I de danske Europa-trupper er det mest påfaldende nok, at FC København i første omgang har registreret Gabriel Pereira, der har været i spil til et skifte hjem til Brasilien, mens FC Midtjylland ikke har Edward Chilufya på holdkortet, hvilket skyldes, at han snart skifter på leje til Hapoel Jerusalem.

Stort FCM-salg erkender: Det var et mismatch

Mest læste

Notifications

Notifikationer