Poulsen afviser klasseforskel, men: FCM var bedre end os Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Poulsen afviser klasseforskel, men: FCM var bedre end os

Jakob Poulsen reagerer på onsdagens 0-2-nederlag til FC Midtjylland.

Jakob Poulsen peger.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

📍 Campo på Ceres Park Vejlby

AGF er fortsat uden sejr i den nye sæson i Superligaen.

Onsdag aften måtte de danske mestre forlade Ceres Park Vejlby med et 0-2-nederlag i bagagen.

FC Midtjylland endte som sejrsherre - akkurat som det var tilfældet to gange i seneste sæson - men der var ikke klasseforskel mellem de to mandskaber, siger Jakob Poulsen til Campo og den øvrige presse.

- I dag synes jeg, de får for mange muligheder og scorer jo to mål. Vi er jo ikke rigtig tæt på (at score, red.). Vi har optræk til en masse ting, men vi er ikke rigtigt dygtige nok til lige at få sat den sidste aflevering eller få lavet den rigtige afslutning. Vi ender med at have en enkelt stor mulighed med James' [Bogere] hovedstød. Ellers er det sådan noget halv i stedet for.

- Jeg synes, der var forskel i forhold til, at de var bedre til at lukke os ned, når vi havde optræk til noget. Det var vi ikke så gode til. Jeg synes, de var bedre til at få skabt nogle store chancer på de muligheder, de har.

- Nej, jeg synes ikke, der var klasseforskel, men de var bedre end os, siger Jakob Poulsen.

Jakob Poulsen peger.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Nederlaget betyder, at AGF står med tre point efter sæsonens første seks kampe. Aktuelt placerer det mandskabet på Superligaens 10. plads.

Krisen ulmer i AGF: Hvor længe kan det blive ved?

Mest læste

Notifications

Notifikationer