Jens Stage-skifte afblæst – færdig for i år Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Jens Stage-skifte afblæst – færdig for i år

Jens Stage har pådraget en alvorlig skade.

Jens Stage fejrer scoring i Werder Bremen.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Efter flere imponerende sæsoner i Werder Bremen har der denne sommer været mange spekulationer om Jens Stages fremtid i klubben.

FC København, Hoffenheim og Panathinaikos er alle blevet nævnt som mulige destinationer for den 29-årige dansker, men nu er et sommerskifte lagt i graven.

Jens Stage har nemlig pådraget sig en alvorlig skade, bekræfter Werder Bremen på sin hjemmeside.

Den tyske klub oplyser, at danskeren pådrog sig en alvorlig muskelskade i låret under lørdagens træning, og at han derfor vil være ude i flere måneder.

Skaden er så alvorlig, at Werder ikke forventer at se ham i aktion igen i 2026.

- Jeg er utrolig ked af det på Jens’ vegne, og nu vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at hans genoptræning forløber bedst muligt, så han kan blive klar igen så hurtigt som muligt.

- På grund af skadens alvor forventer vi dog ikke, at Jens kommer på banen igen i år. For os som hold er det naturligvis også et hårdt slag, for Jens er en meget vigtig spiller for vores hold - både på og uden for banen, siger Werder Bremens cheftræner, Daniel Thioune til klubbens hjemmeside.

Jens Stage fejrer scoring i Werder Bremen.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Stages kontrakt i Bundesliga-klubben udløber i 2028.

FCM var tæt på i vinter – nu er han på vej til FCK

Mest læste

Notifications

Notifikationer