Parken bekræfter henvendelse om opkøb
Der har angiveligt været en henvendelse på opkøb af Parken Sport og Entertainment.

Parken Sport & Entertainment har modtaget en spændende henvendelse.
Men den var ikke spændende nok.
Torsdag aften skrev mediet Inside Business, at en udenlandsk investorgruppe havde henvendt sig til selskabet bag FC København, Parken Sport & Entertainment, med henblik på at indlede dialog om et muligt bud på selskabet.
Fredag aften har Parken Sport & Entertainment selv skudt rygtet ned, da man i en selskabsmeddelelse bekræfter, at man har afvist henvendelsen.
- Under henvisning til gårsdagens artikel i Inside Business, kan det bekræftes, at der er rettet henvendelse til bestyrelsesformanden for PARKEN Sport & Entertainment A/S (”PSE”) med anmodning om et møde vedrørende et muligt bud på selskabet.
- Den modtagne henvendelse er vurderet som ikke-interessant og har ikke givet anledning til et møde.
- Der har på denne baggrund således ikke været nogen dialog med PSE eller PSE’s storaktionærer, skriver selskabet.

FCK's storaktionær Erik Skjærbæk har tidligere på ugen beskrevet salgsrygterne i Parken Sport & Entertainment. Læs mere her:

FC København












