FCK-ejer kommenterer på muligt klubsalg: Ingen ordentlige bud
FC Københavns storaktionær Erik Skjærbæk har i et sjældent interview luftet tanker om et muligt salg af klubben.

Selskabet bag FC København er angiveligt i høj kurs for tiden.
Erik Skjærbæk, der er storaktionær i FCK, fortæller dog i et sjældent interview med Berlingske, at der ikke har været konkrete bud på bordet.
I hvert fald ikke nogen, der var interessante nok.
- Der er nogle, som tager sig af de henvendelser. Det har ikke været nogen, som har givet et ordentligt bud. Ellers kunne det være, at jeg havde solgt, siger Erik Skjærbæk til Berlingske.
FCK's største aktionær fortæller yderligere, at det ikke ville undre ham, hvis interessen for klubben er stor.
- PSE er ti procent af mit liv, og FCK er fem procent. Andre håndterer det her. Men det skulle da undre mig, om der ikke er nogen, som er interesseret i at købe FCK, men jeg har ikke noget håndfast om det, fortæller FCK-aktionæren.

Erik Skjærbæk ejer godt 30 procent af aktierne i selskabet bag FC København.
Læs mere om klubben her:

FC København












