Moukoko-gate: Falliterklæring ikke at kunne forløse talentet Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Moukoko-gate: Falliterklæring ikke at kunne forløse talentet

Youssoufa Moukokos ophold i FC København ser ud til at lakke mod enden, efter at klubben ifølge Sky Sports har sat ham til salg.

Youssoufa Moukoko i aktion for FC København
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Youssoufa Moukoko ligner en mand, der er på vej væk fra FC København.

Redaktør på fanmediet Copenhagen Sundays David E. Bastian-Møller er skuffet over, at klubben ikke har formået at få mere ud af den unge angriber.

- Altså jeg synes på en eller anden måde, det er en falliterklæring ikke at kunne forløse hans talent. Men det er der jo andre, der heller ikke har kunnet, siger han til Campo.

Han mener, at det har været et fejlkøb af klubben, fordi de ikke har kunnet håndtere Moukoko.

- Vi kunne se, da Sune [Smith-Nielsen] kom til, at der mangler hænder og hoveder i FC København i den sportslige sektor. 

Artiklen fortsætter efter billedet...

Youssoufa Moukoko i aktion for FC København
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Så er det måske også som ny sportsdirektør, som har alt muligt andet på sin tallerken, så er det måske fejlagtigt at hente en spiller, som måske i virkeligheden ville have krævet noget af sportsdirektørens tid. 

Bastian-Møller tror, at Sune Smith-Nielsen som tidligere talentmand helt sikkert har haft evnerne til at tage sig af en spiller, som Moukoko, men at tiden simpelthen ikke har været der. Det gælder også for klubbens nye sportsdirektør, Kristjaan Speakman.

- Siden er der kommet, i øvrigt alt for sent, en ny sportsdirektør til, som ikke kan gå ind i sådan nogle enkeltsager. Han har en masse projekter, der brænder, så at gå ned og tage sig af enkeltspillere, det kan jeg ikke forestille mig, ligger hos Speakman. 

Han mener også, at der er noget ansvarsfralæggelse fra klubbens side, når klubben ikke gør mere for at støtte en spiller, de fra start vidste, der skulle tages særligt hånd om.

- Når jeg hører, at holdkammerater tager sig af ham og hjælper ham, og måske endda meget, så synes jeg, at der er noget ansvarsfraskrivelse i det fra FC Københavns side. 

- Han [Moukoko] skal være et sted, hvor han kan få det, han har brug for hele vejen rundt. Og hvis det ikke er i FCK, så synes jeg, at han skal videre, selvom det vil ærgre mig enormt, afslutter han.

Der er ikke kommet en officiel melding fra klubben i forhold til, hvad der skal ske med den 21-årige angriber.

Der er derfor svært at vide, hvad der er op og ned i sagen:

Moukoko-saga: Svært at regne ud, hvad der foregår

Mest læste

Notifications

Notifikationer