Moukoko-saga tager ny drejning: Nu har FCK sat ham til salg Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2026

Moukoko-saga tager ny drejning: Nu har FCK sat ham til salg

Ifølge Sky Sports har FC København sat Youssoufa Moukoko til salg.

Youssoufa Moukoko sparker til bolden.
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2026

Youssoufa Moukoko har haft et noget besynderligt forløb i FC København.

Først røg han ud i kulden under Jacob Neestrup, men da Bo Svensson fik debut på FCK-bænken, kvitterede den 21-årige tysker med et hattrick.

En måned senere scorede han to gange mod Brøndby IF i kampen om Superligaens sidste europæiske plads.

I de seneste fem kampe har Moukoko dog blot fået 31 minutters spilletid, og meget tyder på, at den tidligere guldfugl er i overskud i FCK-truppen.

Derfor skulle Løverne være klar til at sælge den tidligere Borussia Dortmund-guldfugl, skrev Sky Sports i sin liveblog i sidste uge.

Ifølge mediet føler han sig nemlig ikke tilpas i FCK - eller for den sags skyld i Danmark.

- Youssoufa Moukoko har stadig kontrakt med FC København frem til 2030. Men det tidligere vidunderbarn fra Borussia Dortmund har ikke for alvor fundet sig til rette - hverken i klubben eller i landet. Derfor har den danske storklub nu sat den 21-årige angriber til salg.

- Moukoko skiftede så sent som i sommeren 2025 fra BVB til København for fem millioner euro. Nu er spørgsmålet, om FCK når at finde en køber til ham inden deadline day den 1. september, skrev Sky Sports.

Youssoufa Moukoko sparker til bolden.
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2026

Tyskeren er noteret for 18 mål og tre oplæg i 46 kampe for FCK.

Moukoko overværede hele søndagens FCK-nedsmeltning mod Viborg FF fra bænken.

Viborg spiste op: Hvad i alverden var det, FCK?

Mest læste

Notifications

Notifikationer