IFK Göteborg’s direktør vil kopiere FCK Foto: IFK Göteborg

IFK Göteborg’s direktør vil kopiere FCK

IFK Göteborg’s direktør er fascineret af FC Københavns måde at drive forretning på.

IFK Göteborg-klubdirektør Nicklas Lauwell
Foto: IFK Göteborg

I fodboldens verden kan man tjene penge på mange måder.

Hvor man i de fleste klubber bruger spillersalg som den helt store indtægtskilde, findes der altså alternativer.

Det er klubdirektøren i den svenske klub IFK Göteborg, Nicklas Lauwell, ikke et sekund i tvivl om. Han er især inspireret af FC København og den indtægtskilde, de har gennem moderselskabets ejerskab af Lalandia.

Det fortæller han det svenske medie Fotbollskanalen i et længere interview om sin rolle i klubben.

- Det kan måske være en dum sammenligning, men vi er nødt til at have noget mere end bare fodbolden at støtte os til. Især når fodbolden måske ikke har sit bedste år. Man er også nødt til at få indtægter på andre måder.

IFK Göteborg-klubdirektør Nicklas Lauwell
Foto: IFK Göteborg

Hvor IFK Göteborgs alternative indtægter skal komme fra, er Lauwell ikke helt klar til at løfte sløret for.

- Vi offentliggør det om en uges tid, men det kommer ikke til at handle om et badeland, dansegulve eller natklubber. Det skal være noget, der er knyttet til fodbolden, siger Nicklas Lauwell til Fotbollskanalen.

FC Københavns moderfirma, Parken Sport & Entertainment, har ejet Lalandia-brandet siden 2007.

Moukoko-gate: Falliterklæring ikke at kunne forløse talentet

Mest læste

Notifications

Notifikationer