Få overblikket: Her vises torsdagens Europa-kampe
Fire danske hold spiller torsdag aften afgørende kampe om at komme i europæisk ligaspil. Se herunder, hvor de sendes.

Torsdag aften bliver uhyre vigtig for dansk fodbold.
Det er nemlig tid til at få afgjort, hvem af de danske hold der skal spille europæisk ligaspil i denne sæson.
Heldigvis ligger både FC Midtjylland, FC Nordsjælland og FC København godt i svinget til at tage pladserne i Conference League. AGF har et noget sværere udgangspunkt i Europa League-kvallen, men er med sine tidligere præstationer allerede garanteret minimum en plads i Conference League-ligaspillet.
Herunder får du et overblik over, hvor de forskellige kampe kan ses.
AGF - S. L. Benfica
Kampen vises på Disney+
AGF spiller, som det eneste danske hold med om at komme i Europa League- ligaspillet, men med et 3-1 nederlag i Lissabon ser det umanerligt svært ud.
Men når bolden er rund, kan alting ske, og De Hviie vil være glade for, at Sebastian Jørgensens reducering holder opgøret åbent lidt endnu.
Kampen sparkes i gang på Ceres Park Vejlby klokken 20.00.

FC København - Inter Turku
Kampen vises på FCK TV
FC København leverede en skuffende præstation i Finland, hvor opgørets første kamp blev en målløs affære. Efter en afklapsning i weekenden til Viborg FF på hele 4-0 har de virkelig noget at bevise.
Trods Løvernes formdyk vil de dog stadig være klare favoritter til at tage Conference League-pladsen i Parken. Kampen vises ikke på de danske tv-kanaler, men kan i stedet tilgås gennem klubbens egen hjemmeside.
Kampen starter klokken 19.00.
Rijeka - FC Midtjylland
Kampen vises på Bold+
Sidst Bold havde rettighederne til en Europa-kvalifikationskamp, vil nogle AGF-fans nok huske, at teknikken drillede en anelse. Nu skulle der være styr på det, når de viser FC Midtjyllands afgørende returkamp i Kroatien.
FCM kommer ind til kampen med en 2-0 føring fra første kamp, og er derfor rigtig godt stillede til at avancere.
Kampstart på MCH Arena er klokken 20.45.
St. Gallen - FC Nordsjælland
Kampen er endnu ikke fastlagt
Første kamp mellem FC Nordsjælland og Schweiziske St. Gallen blev livestreamet på FC Nordsjælland-appen.
I hvert fald indtil den ikke blev det længere. Streamen gik nemlig i sort grundet tekniske udfordringer og blev derfor afbrudt.
Til returkampen er der i skrivende stund endnu ikke annonceret en løsning, der tillader danske seere at streame kampen.
Kampen spilles i St. Gallen med kampstart klokken 20.00.

AGF
FC København
FC Midtjylland
FC Nordsjælland












