AC får medvind i spanske medier
Den danske landsholdsstjerne var tilbage i startopstillingen for FC Barcelona i sæsonpremieren mod Elche.

Danske landsholdsfans kan glæde sig over, at Andreas Christensen startede inde, da Barcelona indledte La Liga-sæsonen med en 5-0-sejr over Elche.
'AC' fik lidt over en times spil for catalanerne og får stor ros med fra de spanske medier for sin præstation.
- Det var en krævende start for danskeren, der reagerede godt på at være i startopstillingen. Han var solid, opmærksom og fokuseret og spillede selvsikkert, lød det fra spanske SPORT.
Andre spanske medier var udover den gode præstation glade for at se, at den danske stjerne så fysisk god ud.

- Han (Andreas Christensen, red.) spillede som højre midterforsvar og var imponerende på alle måder. Den bedste nyhed er, at han afsluttede kampen sikkert og trygt, skrev det spanske medie AS, der refererede til danskerens lange skadeshistorik.
Danskeren møder dog også en anelse kritik fra andre sider, der argumenterer at den 30-årige forsvarsspiller så langsom ud i nogle situationer.
- Han (Andreas Christensen, red.) var godt positioneret og sørgede for ro i boldbesiddelsen, men han havde problemer i kontraangrebene og så langsom ud, lød det fra spanske Mundo Deportivo.
Man får muligheden for at se Andreas Christensen for Barcelona igen torsdag, når catalanerne møder Athletic Club.
En af Barcelonas store profiler måtte desværre udgå med skade i samme kamp. Det kan du læse mere om her:

Andreas Christensen
Elche
FC Barcelona












