AGF-chef går efter at dominere og sejre mod OB
AGF har brug for point i Superligaen, og det præger også Jakob Poulsens indgang til søndagens møde med OB.

📍Campo på Fredensvang
To point i tre kampe.
Det er status på AGF's superligasæson indtil videre.
Der er med andre ord et stort behov for point for de forsvarende mestre, som døjer med skader og et øget antal kampe i europæiske kvalifikationsturneringer.
Fokus er derfor også klart for Jakob Poulsen, når AGF får besøg af OB søndag.
- OB på hjemmebane er for os selvfølgelig en kamp, vi skal gå ud og se, om vi kan dominere og se, om vi kan vinde, siger cheftræneren til Campo og resten af pressen efter tirsdagens træning på Fredensvang.
AGF tabte seneste superligakamp til Viborg, og OB kommer ligeledes til Aarhus med et nederlag til AC Horsens i bagagen.
Fynboerne har som AGF haft en mager pointhøst indtil videre i superligasæsonen og har i alt blot hentet tre point i fire kampe.
Artiklen fortsætter efter billedet

Klassisk Thomasberg
Derudover har OB fået ny cheftræner i form af Thomas Thomasberg siden de to klubbers seneste møde. Jakob Poulsen er forberedt på, hvad der venter AGF i Vejlby.
- OB har jo lige fået en ny træner. Og man kan sige, at det er jo sådan lidt klassisk Thomasberg (Thomas, red.) - en 4-4-2, forsøger at være velorganiseret og så at straffe modstanderne derfra, siger Poulsen og fortsætter:
- Så det er jo Superligaen, som vi kender den, tror jeg mere, jeg vil sige. Altså det er på niveau som os andre, hvor Benfica (AGF's seneste modstander i play off til Europa League i torsdags, red.) nok er et niveau eller to over os.
AGF tørner sammen med OB på Ceres Park Vejlby søndag klokken 14.00. Du kan se kampen i TV på TV2 Sport X.
AGF-kaptajn Kristian Arnstad forventes at være med i opgøret og har i øvrigt ikke fået pause for De Hviie i det tætte kampprogram. Læs mere herunder.

AGF
OB












