Svært for AGF? Benfica-chef ser stor fordel til returopgør
AGF skal i aktion søndag, mens Benfica holder fri. Det er en fordel, medgiver Benfica-træner.

AGF slap fra Estadio da Luz med æren i behold - og med en mulighed for at skabe noget stort.
3-1 endte det første opgør mellem de danske mestre og Benfica, og det efterlader ikke AGF som 'døde og borte' inden returkampen i den kommende uge.
For AGF's vedkommende venter der dog søndag et opgør mod OB, mens Benfica kan restituere med en fri-weekend.
Det kan være vigtigt og en fordel for Benfica, mener klubbens træner Marco Silva.
- Ja, det er det helt klart [en fordel]. Det var også målet med det.
- Vi har spillet hver tredje dag. Antallet af kampe i august er meget højt. Det er den rigtige beslutning. Det gør, at vi kan forberede os til kampen i en hel uge, siger Marcoa Silva på pressemødet efter kampen ifølge portugisiske A Bola.

Returopgøret mellem AGF og Benfica bliver spillet på Cepheus Park i Randers torsdag aften.
Der er kampstart klokken 20.00
Læs mere om kampen her:

AGF
Benfica












