Bach blev helten for Vejle: Vi scorer en helvedes masse mål
Tobias Bech er meget stolt af sit hold efter fredagens sejr mod Esbjerg fB.

16 mål i fem kampe.
Offensive kvaler er på ingen måde et tema i Vejle Boldklub, der fortsat topper 1. division efter fredagens sene - og vanvittige - sejr på 4-2 mod Esbjerg fB.
Rækkens topscorer, Tobias Bach, blev matchvinder, og han er da også vældig tilfreds med holdets skarphed foran mål i sæsonindledningen, fortæller han efter kampen til Viaplay.
- Det er en kæmpe forløsning. Det viser noget om mentaliteten. Det er ikke den bedste kamp, vi spiller, men hold kæft en mentalitet, vi har på det her hold. Vi bliver ved med at komme tilbage. Vi scorer en helvedes masse mål, og det er fandme dejligt, siger Bach til Viaplay.

Med scoringen mod Esbjerg er Tobias Bach nu på fem sæsonmål.
Næste opgave for Vejle er i Betano Pokalen torsdag aften på hjemmebane mod Silkeborg IF.
Læs mere om den vilde sejr her:

Esbjerg fB
Vejle Boldklub












