“Overmodige Brøndby”: Det skal vi nok få snakket om Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

“Overmodige Brøndby”: Det skal vi nok få snakket om

Mads Frøkjær er af den overbevisning, af Brøndby både fik tre point og gode lærepenge.

Mads Frøkjær mod Sønderjyske.
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Det var ikke dyre lærepenge - men gode.

Brøndby IF var i hopla mandag aften i første halvleg mod Sønderjyske.

Ved pausen stod der 3-0 og opgøret føltes reelt set afgjort.

Det skyldes ikke mindst en yderst velspillende Mads Frøkjær, der selv noterede sig for to scoringer i de første 45 minutter.

Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Alligevel blev det spændende, for Sønderjyske kom tilbage og fik reduceret til 3-2.

Og det skal man gøre bedre fremadrettet, mener Mads Frøkjær, da han efter kampen bliver interviewet af TV 2 Sport til programmet 'Totalfodbold'.

Det er dog heller ikke udelukkende negativt, at man fik gjort sig den erfaring:

- Det er håbløst, at vi lukker to kasser ind, men jeg synes ikke, det er så dårligt, som det bliver gjort til. Det sker, fordi vi er naive og jagter det fjerde mål, så de får plads til at køre omstillinger med deres hurtige spillere. Så det er lærdom til os allesammen, og det skal vi nok få snakket om. Så sker det ikke igen.

- I dag gik det så godt, at vi måske blev lidt overmodige. Men vi formåede stadigvæk at vinde, og det er jo det, der tæller, siger Frøkjær, der glæder sig særligt over første halvleg:

- Det er altid 10 gange sjovere, når det kører og man får en masse afslutninger. Det er en god følelse hele vejen rundt.

Brøndby kravler med sejren op på førstepladsen i Superligaen med 10 point efter fire kampe.

De kan blive guld værd, Brøndby! Men hvad laver I?

Mest læste

Notifications

Notifikationer